Wanaka og Rob Roy Glacier

Køreturen fra Fox Glacier til Wanaka er helt fantastisk. Bjergene rejser sig stejlere end tidligere og med sne på mange af toppene. Og hvilket syn, når man når frem til Lake Wanaka og Lake Hawaea! Vi havde fået anbefalet Wanaka hjemmefra, og man må sige, at byen – eller rettere flækken – ligger smukt ud til Lake Wanaka og bjergene i baggrunden.

Vi kom til at bo et sted ca. 10 minutters kørsel uden for selve byen. Man er i fuld gang med at udstykke og sælge grunde, som ligger omkring Wanaka, men med udsigt ned over søen. Sådan et nybyggerkvarter skulle vi altså bo i. Vi skulle bo hos Dannielle og Rossco, som lejer to små værelser ud via Airbnb. Grunden til, at vi kom i kontakt med Airbnb var, at stort set alt var udsolgt i Wanaka. Så vi fandt og bookede et værelse hos Dannielle og Rossco på trods af, at stedet ikke lå optimalt. Efterfølgende skulle der oprettes en fuld profil på Airbnb. Det lykkedes imidlertid aldrig, fordi Airbnb kræver adgang til både et officielt ID og til en social profil (f.eks. Facebook). Men det lykkedes dem aldrig at validere mit danske kørekort, så vi måtte ved forskellige krumspring kommunikere direkte med Rossco for at booke værelset.

Værelset var pænt og rent, men lille. Der var adgang til bad og fælles toilet, som skulle deles med de andre lejere. Man kunne lave kaffe og te i køkkenet, men ikke mad. Der blev stillet lidt lyst toastbrød, marmelade, nutella (like), corn flakes, mælk og pulverkaffe frem, som man kunne tage af om morgenen. Så alt i alt var det en smule skrabet. Til gengæld var internet forbindelsen rigtig god, så vi fik rigtigt uploadet og blogget.

Den første morgen snakkede vi med Dannielle under morgenmaden. Dannielle havde skiftende arbejdstider og drømte om at skippe jobbet og blive ”fulltime Airbnb host”. De havde ikke lejet ud i 12 måneder endnu, men Wanaka er et skisportssted om vinteren, så hun håbede på god udlejning hele året. Foran Dannielle og Rossco’s hus var der ved at blive bygget endnu en villa. Dannielle fortalte, at den blev bygget med en længe til udlejning.

Det er lige præcis det, vi har imod Airbnb’s forretningsmodel: At der i realiteten er tale om professionel udlejning forklædt som deleøkonomi. Bagved står en multinational koncern og scorer kassen ved at lave en unfair konkurrence med ”rigtige” hoteller, der stilles helt andre krav til om f.eks. anstændige løn- og arbejdsvilkår, brandsikring, forsikringer m.m.

Lur os, om ikke der er taget højde for mulighed for udlejning, når priserne for de nyudstykkede grunde gøres op. Prispres fra Airbnb udlejning får mange steder priserne på huse og lejligheder til at stige så meget, at det presser de eksisterende beboere ud og skaber spøgelseskvarterer. Heldigvis er der i flere byer taget initiativer til at sætte loft over, hvor mange nætter den enkelte lejlighed må lejes ud via Airbnb!

Nå, det var et lille sidespring og surt opstød. Tilbage til Wanaka.

Wanaka er et hyggeligt sted med masser af liv, forretninger, caféer og spisesteder m.v. Prislejet er lidt højere end de andre steder, men stadig rimeligt og en del under dansk niveau. Men kvaliteten er rigtig god. Med undtagelse af den første dag spiste vi morgenmad ude. Til aftensmad fik vi kult burgere på Red Burger, ”slow food served fast” på Big Fig og asiatisk fusionskøkken på Asian House.

Lørdag skulle det blive fint vejr om formiddagen, mens vejrudsigten ellers lød på regn det meste af tiden. Temperaturen fra 5 grader om morgen til 15 over middag, så ikke ligefrem højsommer.

Men vi tog tidligt afsted. Først en god times kørsel, mest på grusvej med meget kørsel gennem vandløb, og så 3-4 timers vandring til Rob Roy gletcheren – kendt som en af New Zealands bedste halvdags vandreture.

Og det var så smukt. Turen startede langs smeltevandsfloden fra gletcheren, så steg man op gennem regnskoven for til sidst at få udsigt til selve gletcheren. Man kommer tættere på end i Fox og Franz Joseph. Rob Roy gletcheren er måske ikke så stor, men til gengæld var den så meget flottere i klart solskin og med høj blå himmel som baggrund. På ”upper viewpoint” var der helt vindstille, solen bagte, og der blev så varmt at vi og mange af de andre vandrere benyttede lejligheden til at nyde solen og varmen, da temperaturen nok nåde helt op på de 20 grader.

Gletcheren selv stønnede og svedte tran under varmen. De nøgne stykker klippe blev varmet op af solen, hvilket resulterede i mindre laviner, når det nederste is gav efter for tyngdekraften og blandede sig med vandfald af mange forskellige størrelser.

Vi havde håbet på at få set Kea’en – verdens eneste alpine papegøje. Der var skilte undervejs med formaninger om, at man ikke måtte fodre den. Men desværre så vi den ikke – vi hørte den kun en enkelt gang.

Der kom lidt flere skyer ind over bjergene på tilbageturen til Wanaka, men regnen kom først hen under aftenen. Dagen efter startede tørt, og vi benyttede chancen til en 10-12 km restitutionstur langs søen. Sidst på eftermiddagen gik vi i biffen, hvor vi så ”Whisky Galore” (skotsk fin film) i Paradiso.

Paradiso er en meget lokal kult biograf med to sale og stort set udsolgt til alle forestillingerne. Salene er udstyret med 1. klasse flysæder og sofaer i mange afskygninger. I den ene sal kan man sidde i en Morris Minor, i den anden i en tandlægestol. Man bliver budt velkommen og lukket ind i salen af ejeren – når han lige har ryddet af efter den foregående forestilling. Der er pause i filmen, hvor man kan forsyne sig med hjemmelavede cookies og andet godt fra caféen. Inden filmen bliver sat i gang igen sikrer ejeren sig lige, om man synes, at filmen er god, og om temperaturen er ok. Og efter forestillingen kan man såmænd få en krammer, hvis man er rørt over filmen. Så en meget intim oplevelse.

PS. På anfordring er der lagt lidt billeder op af Anne. Se under Billeder – Anne.