New Plymouth og Wellington

New Zealand er meget natur, men der er også byer. Den største, Auckland, sprang vi let og elegant over, men på vej sydover besøgte vi New Plymouth i vest og Wellington i syd (verdens sydligste hovedstad).

Hovedattraktionen ved New Plymouth er Mt. Taranaki (kendt fra Ringenes Herre som Mt. Doom), som har givet navn til halvøen. På bilturen til New Plymouth så vi den imponerende vulkan med sne på toppen, men resten af tiden var den pakket ind i skyer.

Så vi brugte anledningen til at se byen og være lidt kulturelle. Den lokale park er i over to måneder vært for en lys festival med lysshows og levende musik, som tiltrækker rigtigt mange af de lokale.

Kunstneren Len Lye, der laver kinetiske skulpturer og installationer, udstiller både i gadebilledet og på det lokale Brewster Gallery. Installationerne er på samme tid spektakulære og rørende (se den lille video).

Derudover var højdepunkterne i New Plymouth museet, Puke Ariki, vores hotel, Nice Hotel, og en byvandring med guide. Hotellet er indrettet af ejeren Terry Parker. Flotte tapeter på værelserne, billeder, kunst, bøger på natbordene og et lille bibliotek med sherry og port til fri afbenyttelse. Flot restaurant i stueetagen, som var fuldt optaget alle de aftener, vi boede der. Om morgenen tilberedte og serverede Terry og hans ven en udsøgt morgenmad.

Nice Hotel – New Plymouth

 

Whos was killed by hostile maoris

Vores guide på byvandringen var Adrienne, en pensioneret skolelærer og 6. generations indvandrer.

 

Hun formåede på én gang at fortælle om pionerånden og tiden fra omkring 1840 med den store europæiske indvandring, og den mindre pæne historie om konflikterne mellem nybyggerne og maorierne, som var her først.

Who was cruelly murdered by the rebel maoris

Det er spændende at høre, hvordan den officielle historie har forandret sig – og stadig gør det. Fra at maorierne var de onde er man nu kommet til en erkendelse af, at nybyggerne undervejs har begået store forbrydelser og traktatbrud som middel til at tilkæmpe sig land og splitte maorierne indbyrdes. Indrømmelser af fejl bliver fejret med officielle ceremonier.

Fortællingerne blev undervejs krydret med personlige anekdoter som den om hotelrøveren, der blev sat i det lokale fængsel og senere blev klippet af en af Adriennes mands logebrødre. Det lokale fængsel husede fra starten både grove kriminelle, småtyve og børn ned til 9-års alderen, men blev snart moderniseret med adskilte afdelinger for mænd, kvinder og de hårde kriminelle.

 

Wellington

Smøge ved Cuba Street

Wellington er en sjov by, som ikke minder om nogensomhelst anden by. Hvis der er ansat en byplanlægger i byen, må hans intention være, at der absolut ikke skal være nogen plan. Stilforvirringen er total. Først virker den rodet, men efterhånden åbner den sig mere og mere. Der er en fantastisk charme og god atmosfære. Levende musik, badende børn i havnen, containersalg på kajen, skatere, en lille smøge med små værksteder, take-away steder m.m. Og så ligger der det mest imponerende nationalmuseum, Te Papa. Her fortælles og vises den ”rigtige” historie om landets historie, kultur, natur og geologi på en meget levende og interaktiv måde, som gør det spændende for både børn og voksne. Vi brugte 4 timer, men man kunne sagtens bruge dage der.

Rodet skyline

 

Wellington er sidste stop inden sejlturen til Picton på Sydøen.

anneogglenn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *