Abel Tasman – delfiner og sæler

Et af de mange gode tips vi fik, var Abel Tasman National Park, opkaldt efter den første europæer (hollænder), der spottede New Zealands kyst i 1642. Han satte aldrig sin fod i landet, men tegnede nogle søkort.

Det er et paradisisk område med et hav af udflugtsmuligheder i kajak og vandreture af kortere og længere varighed. Optimalt er nok vandreture med overnatning i hytter/på stranden undervejs, men med afsæt i begyndende knæproblemer og Glenns sunde skepsis til vores praktiske kajakerfaring blev valget en bådtur fra Kaiteriteri op langs kysten med afsætning ved Medlands Beach og 4½ times vandring langs kysten gennem regnskoven og afhentning ved stranden i Anchorage (man kan kun komme dertil fra vandsiden).

Vejret var flot, og bådturen langs med kysten blev en stor del af dagens mange wauws. På udturen sejlede vi rundt om en lille klippeø, hvor der lå sorte sæler. Nogle solede sig, og andre svømmede elegant rundt, nogle med unger.

Efter 2½ times flot sejltur blev vi sat af i en lille bugt, og vi begav os afsted på en vandretur, der førte os gennem flot regnskov, blå laguner, hvide strande og en flod med mindre vandfald, ”Cleopatras Pool”, hvor man kunne bade. Der blev badet et par gange på strandene undervejs, meget forfriskende da det var en varm dag.

Det har været dejligt at se, hvor mange unge mennesker, der vandrer. Mange har også deres mindre børn med. Vi har set flere familier med både spædbørn, der blev båret på ryggen, og med mindre børn, der gik selv – herunder nogle med ble og meget korte ben!

Abel Tasman – Familie med 3 små børn. En på ryggen, en der gik det meste af vejen, og en der gik hele vejen

På den korte bådtur tilbage, sagde kaptajnen med den sædvanlige kiwihumor, at hvis man lige kiggede til venstre kunne man få et glimt af Cetacea. Vi sad bagest udenfor og tænkte, om det var den flotte måge han mente, hvorefter synet af 30-40 delfiner inklusiv unger svømmede med båden. Det er vores første oplevelse af at være så tæt på så mange delfiner. Det var et meget bevægende og flot syn i den lave sol. Nu forstår vi bedre, hvad folk mener, når de taler om, at delfiner er sociale og intelligente.

Det var et meget respektfuldt og ligeværdigt møde. Delfinflokken svømmede stille og roligt afsted langs kysten. Kaptajnen på vores båd sejlede lidt ved siden af, derefter lidt foran flokken, men stadig med afstand så det var delfinerne der styrede hvor tæt på de ville. Og delfinerne svømmede hen til båden, stak snuden op, rullede rundt og dykkede og kom op igen. Der var ingen stres med at holde tidsplanen, så vi fik et kvarter ekstra tur, og alle var helt lykkelige.

anneogglenn

One Comment

  1. wow, I får altså set nogle fantastisk smukke steder, jeg gik glip af i sin tid. Har også lige læst om jeres fugle-tur – jeg grå over til sortedamsøen og hilser på deres hejre- og skarv fætre lidt senere 😉
    PS vi vil også ha billeder med Anne på!!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *